Nyhedsmail? Klik her!

Nejtak til næringsfattig sex

juni 14th, 2017 Posted by Ikke kategoriseret 0 comments on “Nejtak til næringsfattig sex”

IMG_9355

Måske er jeg blevet voksen. Måske er jeg i virkeligheden en feinsmecker. Eller måske er jeg bare blevet så bevidst om mit eget sjæleliv, at jeg simpelthen ikke gider sex, medmindre jeg kan have min sjæl med i det.

Sex er leg, lyst, nydelse og begær. Nogle gange sanseløs beruselse, og nuvel – det er dejligt, men sex handler om meget mere. For mig i hvert fald. Sex er energiudveksling på et plan, der er dybere end både forplantning og begær. Ligeværdig energiudveksling vel at mærke, for sex er ikke meget ved, hvis det kun er den ene, der er der – fuldt til stede og ikke mindst bevidst.

For når begge er der og forenes i en energi af total åbenhed, hengivenhed og bevidsthed, så forbinder vi os med livets essens. Vi bliver ét, og vores form forsvinder. Det gør den (for mig) ikke, når vi leger med legetøj, frækt lingeri og ser porno. Det gør den, når vi er ganske nøgne sammen – ikke bare fysisk men i højere grad åndeligt og sjæleligt. Og i den energi kan legetøj eller lingeri sagtens være et drys på toppen.

Hvad betyder det så at åbne sig for hinanden sjæleligt? Det er svært at forklare, men det kan bedst beskrives som en tilstand af total tillid og åbenhed. Et sted uden præstationer, fokus på stillinger og orgasmer. Et helligt sted. Et rum uden frygt – og uden tid og form.

Derfor undrer det mig, at vi har sex med hinanden uden rigtigt at ville det helt begge to. At hun har sex med ham, fordi det er 14 dage siden sidst. At han knalder hende, selvom han slet ikke kan mærke hende. Vil vi hellere nøjes end at undvære? Jeg vil personligt hellere undvære end at nøjes. Elskov uden kontakt og energi er som et måltid uden næring. Kønsløst knepperi og gensidig onani er trættende. I hvert fald på den lange bane.

Hvis vi gerne vil finde ind til det rum, hvor vi kan omfavne hinandens sjæle, også seksuelt, så kræver det, at vi nedbryder enhver begrænsende faktor, der er mellem os. At vi dealer med hver enkelt lille mistillid, der ligger mellem os. At vi omfavner hver eneste tvivl og den mindste smerte, der eksisterer. Kun dér bliver den seksuelle kærlighed den formsmeltende og bevidsthedsudvidende tilstand, den har potentiale til at være.

Grib fat i hinanden – giv slip og elsk.

Kh Christina

Tags:

No comments yet. You should be kind and add one!

Leave a Reply

Your email address will not be published.This is a required field!

<small>You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes:<br> <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>