Christina Tatarczuk

Har sexologen selv et godt sexliv?

august 15th, 2017 Posted by Ikke kategoriseret 0 comments on “Har sexologen selv et godt sexliv?”

Christina Tatarczuk

Det er sket mere end én gang, at jeg er blevet mødt med nysgerrighed, fordomme og spørgsmål om, hvilket sexliv, jeg som sexolog har.

Sexologer må jo kunne nogle tricks.

Uanset om man er frisør, tømrer eller sexolog, så har man et sexliv, der er svarende til den indsats, man lægger i det. Jo mere vi gør os umage, også med det seksuelle, jo mere saftigt, intenst, nærværende, hjerteåbnende og kærligt bliver vores seksualitet.

Vi oplever næsten alle perioder med større eller mindre lyst – mænd og kvinder. Sexologer er ingen undtagelse. Der er ups and downs. Perioder med masser af lyst og perioder, hvor lysten er trængt, lille eller måske helt væk. Der er tidspunkter, hvor kreativiteten, nysgerrigheden og legesygen er stor, og tidspunkter hvor sexlivet er mere afdæmpet, rutinepræget og endda kedeligt. I sexlivet oplever vi både medgang, modgang og tomgang. Perioder med en partner, perioder uden. Perioder med sex og perioder helt uden.

For mig personligt er forskellen på det gode sexliv, at jeg vælger at tage ansvar for både min lyst og min rolle i det seksuelle møde. Jeg kender de parametre, der er afgørende for om min sexlyst næres. Jeg kan italesætte dem og handle på dem. Fortælle hvad der tænder og nærer mig seksuelt – og give mig selv den ro og selvomsorg, der kan betyde mere overskud – og lyst.

Du kan også lære at tage ansvar for din seksualitet. At åbne for den side af dig, der handler om sensualitet og intimitet. Om liderlighed og begær. Om hjertemødet med en anden. Om at elske med hjertet. Eller bare at hengive sig til ligeværdig leg.

Kh Christina

Ps. Hvis jeg skal hjælpe dig eller jer til større dybde i det seksuelle – eller til mere sanselighed og intimitet, så læs mere om min terapi her.

No comments yet. You should be kind and add one!

Leave a Reply

Your email address will not be published.This is a required field!

<small>You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes:<br> <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>