Nyhedsmail? Klik her!

Om HAPPYLIFE

Mindfulnessinstruktør Ole Øster og parterapeut og sexolog Christina Tatarczuk danner par privat såvel som forretningsmæssigt. Du kan her læse mere om deres virke og vej. 

Ole Øster f. 1968

Den dybe interesse for meditation og mindfulness opstod under en meditation på et kloster i Kyota på en rejse til Japan. Ole mærkede straks en indre ro, frihed, tillid og en venlig kærlighed i øjeblikket, der inspirerede ham til at uddanne sig til mindfulnessinstruktør. Ole har dyb respekt for andre menneskers veje og sandhed i livet, uanset hvad de kommer med af personlighed og tro. Han støtter mennesker i at opleve kærlighed til sig selv og andre, og igennem udvikling af selvindsigt at opnå en god indre bæredygtighed. Ole er far til Daniel på 21 år og laver kurser og workshops i meditation og mindfulness. 

Christina Tatarczuk f. 1976

For meget af det gode er vidunderligt. Sådan har Christina valgt at leve sit liv. Hun er 40 år, mor til hele 8 børn mellem 1 og 19 år, hvoraf de yngste hjemmeskoles. Christina har de sidste 10 år arbejdet som sexolog, parterapeut og orgasmeinstruktør og holdt et utal af foredrag undervejs. I dag er hendes fokus på at inspirere mennesker til dyb kærlighed og tantrisk seksualitet gennem kurser, workshops, terapi og foredrag.