Open Heart Night

249,00DKK

Varekategori:

Beskrivelse

Torsdag den 19. april 2018 kl 19-21 i Hald Ege

Mange spørger mig, hvordan man vedligeholder og fastholder den udvikling, man sætter i gang, når man er i terapi eller på workshop eller forløb hos mig.

Bevidstheden skal nemlig trænes og have fokus, hvis ikke den skal træde i baggrunden. Træder den i baggrunden vil vores gamle strategier og uhensigtsmæssige tanker ofte spænde ben for os, vores relationer og særligt i vores kærlighedsliv. Mange kender til det at den manglende glæde vender tilbage. Tilbøjeligheden til at tage for meget ansvar. Til at blive et negativt brokkehoved. Til at glemme nuet. Til at tænke for meget. Til at arbejde for meget og nyde for lidt. Kvinder mister måske lysten til sex og går i kritikmode, og mænd bliver fraværende, lukkede og trækker sig.

Det behøver ikke være sådan.

Vil du have et servicetjek på din personlige udviklingsrejse – og sammen med andre vedligeholde din glæde, livsenergi, lyst, åbenhed og bevidsthed, så er Open Heart Night for dig.

Jeg klar med den første åbne terapiaften for tidligere klienter, workshop, foredrags og forløbsdeltagere – men også for dig, der gerne vil vedligeholde din personlige udvikling. Vi går direkte til hjerteåbnende øvelser, sharings og transformerende gruppeprocesser – og finder tilbage til glæden, nærværet, energien og bevidstheden om, hvem vi ønsker og vælger at være.

Rummet vi skaber sammen er fortroligt, kærligt og trygt – og både forandrende og forankrende – fordi gruppeenergien skubber og puffer kærligt til dig.